Dagtilbudsrådet er et råd, der er underlagt Områdebestyrelsen og skal omsætte de principbeslutninger, der tages. Rådet kan komme med forslag til punkter til deres dagsorden samt ønske foretræde. Dagtilbudsrådet skal selvfølgelig handle indenfor rammerne af styrelsesvedtægten. Der er et medlem fra Dagtilbudsrådet, der også er medlem af Områdebestyrelsen.
Dagtilbudsrådet behandler punkter fra dagtilbuddets dagligdag og forældreaktiviteter. Punkterne kan også komme fra personale, ledelse eller forældre. De skal repræsentere hele forældregruppen og ikke kun eget barn. Man kan ikke debattere enkeltsager.