Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Hvordan bor vi


Børnehjørnet er en institution som er delt i to huse, med en fælles legeplads. Dette giver børnene mulighed for at have relationer på tværs af alder og stuer. 
I Vuggestuen er der 3 stuer, Solstuen, Stjernestuen og Månestuen. Børnene er blandet aldersmæssigt på stuerne, med faste voksne. Alle børn er tilknyttet en fast stue. Huset giver mulighed for åbne og lukkede døre efter behov. Huset giver mulighed for at arbejde med mindre børnegrupper på tværs af alder og stuer. 
I Børnehaven er der 2 stuer, Jupiter og Mars. Samtidig er der også Skolegruppen for de kommende skolebørn. Også i børnehaven er alle børn tilknyttet en fast stue med faste voksne. Huset er indrettet, så børnene har små rum, hvor de kan lege og fordybe sig. Hvert lille rum har en funktion og er indrettet efter hvad der rører sig i børnefællesskabet. Lige nu har vi et dukkerum, LEGO rum og puderum. Alle disse små rum er flytbare og kan justeres når behovet opstår.
I Børnehjørnet arbejdet vi ud fra en struktureret aktivitetsplan, som er baseret på de pædagogiske læreplanstemaer. Dette gør vi for at alle børn sikres et kvalificeret pædagogisk tiltag. I aktiviteter er børnene som oftest opdelt i grupper og så vidt muligt på baggrund af alder, således at hensigtsmæssige, udviklende og meningsfulde relationer børnene imellem styrkes. Når børnene er opdelt i grupperne skaber vi et inkluderende fællesskab og styrker relationerne blandt børnene. Hvert personale har en fast gruppe. Hensigten med en struktureret aktivitetsplan er også at skabe en pædagogisk rød tråd og styrke samarbejdet i blandt personalet. Dette giver mulighed for at skabe et rum for vidensdeling som er med til at personalet reflektere og sikre den målrettede pædagogiske indsat for alle børn. Udover det skaber hverdagsstrukturen forudsigelighed og giver børnene mulighed for at komme med input til hverdagen og på den måde sikres børneperspektivet.